Hvad er stress og hvorfor får vi stress?

Stress udgør en naturlig, fysiologisk reaktion udløst af en kompleks biologisk mekanisme, reguleret af stresshormoner og det autonome nervesystem. Når vi opfatter noget som truende, sendes der en besked til den del af hjernen, kendt som ‘reptilhjernen.’ Dette sætter en kaskade af komplekse reaktioner i gang, hvor det sympatiske nervesystem aktiveres, og stresshormoner som adrenalin, noradrenalin og kortisol frigives til alle celler i kroppen.

Denne mekanisme er afgørende for vores eksistens som mennesker. Tidligere, i mere primitive tider, ville den have været essentiel for vores overlevelse i situationer med potentielle farer. Uden vores indbyggede kamp/flugtrespons ville vi have haft svært ved at overleve.

Selvom nutidens dagligdag sjældent indebærer livstruende situationer, forbliver vores stressresponsystem relevant i visse situationer, hvor præstation er påkrævet. For eksempel under vigtige præsentationer, eksamener eller i situationer, der kræver vigtige eller hurtige beslutninger. Systemet støtter os i pressede situationer ved at øge adrenalinproduktionen og forbedre vores evne til at fokuserer og præstere.

Ikke desto mindre er det ikke længere en kamp for livet, og vores behov for denne alarmsystemfunktion er derfor mindre udbredt. Vores reptilhjerne har dog ikke fulgt med i udviklingen på samme måde. Den formår stadig ikke at skelne mellem reelle, livstruende trusler og ikke-livstruende situationer. Med andre ord reagerer den ens, uanset om vi står over for potentiel fare som en vild bjørn, en overfyldt kalender, en akkumuleret bunke af ubetalte regninger eller negative tanker og bekymringer – alt udløser den samme reaktion fra reptilhjernen: kæmp, flygt eller spil død, med en kaskade af stresshormoner som resultat.

Hvis vi i dagligdagen, af forskellige årsager, forbliver konstant i et højt gear, hvor vores gamle hjerne (reptilhjernen) fejlagtigt registrerer fare, uden at holde ‘hjerne pauser’, risikerer vi overbelastning. Ligesom en computer, der kan bryde sammen på grund af overbelastning, er der en potentiel risiko for, at vores system kan kollapse.

Bemærk: En hjernepause defineres som en nødvendig periode, hvor hjernen er i en tilstand af ro uden aktivitet. Dette indebærer ikke at checke sociale medier, læse e-mails eller deltage i samtaler under frokostpausen.